
Accountors kandidatprofiler oktober 2025
De fleste økonomifunktioner er godt i gang med udarbejdelse af budget for 2026 samtidig er det også tid til strategiarbejdet. Det aktuelle risikobillede trækker ressourcer til vurdering af, hvordan virksomheden placerer sig.
Ofte forventer vi, at de samme økonomimedarbejdere kan dække en bred vifte af kompetencer og opgaver. Med stigende kompleksitet og højt arbejdspres bliver det stadig vanskeligere og i stedet trækker virksomhederne relevante kompetencer ind til konkrete opgaver.
Vi er klar til at hjælpe med de kompetencer I har behov for i økonomifunktionen uanset om det er midlertidig eller permanent til drift eller udvikling.
Vi præsenterer fem økonomiprofiler, som samlet dækker bredt. Lad dig inspirere!
Med venlig hilsen
Karsten Heiselberg, CEO

Financial Controller
Uddannelse: HHX, Merkonom, HD 1. del, Revisor.
Erhvervserfaring:
Kandidaten har bred og dyb erfaring med revision, regnskab og økonomistyring og en hands-on tilgang. Har udviklet sine kompetencer i roller som Controller og Regnskabschef i mindre og større danske og internationale virksomheder og løbende suppleret med kurser og uddannelse.
Erfaringen dækker rapportering, årsregnskab, ledelsesrapportering, budget, afstemningsopgaver, estimater, samt diverse controlling og bogholderiopgaver. Har også væsentlig erfaring med udvikling og optimering af processer, arbejdsgange og ERP implementering.
Systemer:
Kandidaten er meget erfaren i Excel, MS Dynamics, Navision 360, MS Business Solutions, Concorde XAL og C5, IFS, BPC, One Stream.

Business Controller
Uddannelse: HA almen, Cand.merc. i regnskab, strategi og økonomistyring.
Erhvervserfaring:
Kandidaten har betydelig erfaring med analyse og opfølgning på finansiel og operationel performance, herunder udarbejdelse af månedsrapporter til CFO og bestyrelse, ansvar for budgettering og forecast-processer, udregning af produktionsomkostninger, standardisering af cost-proces, diverse analysearbejde til understøttelse af strategiske beslutninger, herunder analyser af kunders og produkters rentabilitet.
Kandidaten har desuden solid erfaring med implementering af Power BI i organisationen. Er flydende i dansk og engelsk.
Systemer:
Kandidaten er Superbruger af Excel samt rutineret bruger af SAP, e-conomic, og Power BI.

Regnskabsansvarlig
Uddannelse: HD (1. del) og Merkonom i Regnskab
Erhvervserfaring:
Konsulenten har omfattende erfaring med bogholderi- og økonomistyring fra danske og internationale virksomheder, herunder også med intern revision og rapportering til moderselskaber i udlandet.Erfaringen omfatter bl.a.: Moms, måneds- og årsregnskaber, lønbogholderi, likviditetsstyring, debitor- og kreditorbogholderi, anlægsaktiver, rapportering, kontakt til myndigheder, bank, revisor og advokat samt forberedelse af materiale til revision. Konsulenten har desuden solid erfaring med lagerstyring, leasing- og lejekontrakter samt GDPR og personaleledelse. Er flydende på dansk, behersker engelsk på forhandlingsniveau.
Systemer:
Navision, Excel, e-conomic, Dataløn m.fl.

Kreditorbogholder
Uddannelse: Kontoruddannet.
Erfaring:
Konsulenten har solid erfaring med kreditorbogholderi, herunder registrering, kontering og bogføring af leverandørbilag samt match af indkøbsordrer, indhentning af godkendelser på omkostningsfakturaer, leverandørbetalinger, vedligeholdelse af stamdata, bankafstemninger samt klargøring til måneds-, kvartals- halvårs- og årsafslutninger. Konsulenten har også erfaring med debitorbogholderi, herunder debitorstyring og rykninger af debitorer, registrering af indbetalinger, fakturering og bankafstemninger. Konsulentens modersmål er dansk og er flydende i engelsk i skrift og tale samt har god forståelse for svensk og norsk.
Systemer:
Har stor erfaring med Business Central, Continia, AX, SAP og Navision samt fakturahåndtering i workflow systemer og Excel.

Regnskabsmedarbejder
Uddannelse: Informatik og administrationsuddannelse suppleret med regnskabskurser hos Niels Brock.
Erfaring:
Konsulenten har solid erfaring med bogholderi, primært fra større virksomheder og konsulentopgaver. Erfaringen omfatter blandt andet: Debitorstyring og fakturering, rykning og håndtering af indbetalinger, afstemning af finanskonti og bank, bogføring af finansbilag og gavekort, samt arkivering og administration af regnskabsdata. Konsulenten har desuden erfaring med logistikrelaterede opgaver som godkendelse af fakturaer og viderefakturering. Er flydende i dansk og behersker engelsk som arbejdssprog.
Systemer:
EG Finans (Aspect4), Business Central (BC14), AS400 og Excel.