Gå til hovedindhold
Nyheder
Økonomimedarbejdere - Accountors kandidatprofiler februar 2024

Accountors kandidatprofiler februar 2024 - Lad dig inspirere!

Året er i gang. I de fleste økonomifunktioner er der fuld tryk på udarbejdelse af årsregnskab. Årets resultater skal også analyseres, samtidig med, at forretningen har fokus på at komme godt fra start.  

Det nye lovkrav om tidsregistrering har fået meget opmærksomhed og vil trække ledelsesmæssige ressourcer. Loven træder i kraft fra 1 juli 2024. Virksomheder, som i dag ikke registrerer medarbejdernes tid, skal finde ud af, hvordan de kan overholde loven. Og virksomheder, som allerede har tidsregistrering, skal forholde sig til, om deres praksis er i overensstemmelse med den nye lovgivning. Læs om det nye lovkrav på linket herunder.  

Opgaverne er mange? Har I brug for assistance i økonomi, løn eller HR funktionen, så lad os tale sammen! 

Uanset om I har brug for midlertidig assistance eller brug for at rekruttere, så kan vi hjælpe. 

Vi præsenterer vi fem solide økonomiprofiler.

Lad dig inspirere!  

Med venlig hilsen 
Karsten Heiselberg, CEO 

Regnskabschef - allroundbogholder - februar 2024

Regnskabschef / Allround bogholder 

Uddannelse: HH, Merkonom i økonomistyring og uddannet regnskabselev

Erhvervserfaring
Konsulenten har omfattende erfaring inden for økonomi- og regnskab. Erfaringen er opbygget i roller som som Regnskabschef, CFO og nordisk CFO, med stor erfaring fra reklame- og kommunikationsbranchen.

Konsulenten har en god regnskabsforståelse og solid erfaring med en lang række driftsopgaver; herunder finans, debitor-, kreditorstyring, betaling af fakturaer, timesagsstyring, godkendelser og opfølgning i workflowsystemer, anlæg, diverse afstemninger, hensættelser, periodiseringer samt lønkørsel. Derudover har konsulenten erfaring med rapportering, udarbejdelse af cashflow, working capital, måneds- og årsregnskab samt budgettering, forecast, lettere controlling, nøgletalsberegninger og rapporteringer. Kandidatens modersmål er dansk og kan begå sig på engelsk i skrift og tale.

Systemer
Konsulenten har erfaring med følgende systemer E-conomic, Billy, Macanomy, SAP R3, Hyperion, Workbook samt Danløn, Dataløn og Bluegarden Multiløn Erhverv og Excel.

Regnskabsansvarlig - Accountors kandidatprofiler februar 2024

Regnskabsansvarlig

Uddannelse: HHX samt Merkonom i regnskab, regnskabsassistent

Erhvervserfaring: 
Kandidaten har solid allround erfaring med bogholderi, regnskab og løn, Erfaringen er opbygget i roller som Regnskabsansvarlig, Regnskabskonsulent og Bogholder mindre og større danske og internationale virksomheder.

Erfaringen dækker bogholderi og regnskab fra a til z, herunder afstemning af balancen, afstemning af moms og indberetning, måneds, kvartals, og årsregnskab og rapportering samt levering af materiale til revisor. Har stor erfaring med lønadministration, herunder udarbejdelse af løn, ferie og fravær, refusioner. Kandidaten er systemstærk og procesorienteret og har medvirket til implementering af flere ERP systemer, herunder Business Central og Uniconta.  Kandidatens modersmål er dansk, er rutineret i engelsk både skriftligt og mundtligt.

Systemer: 
Kandidaten er systemstærk og har god erfaring med bla. e-conomic, Dynamics 365 Business Central, C5, Uniconta, Navision samt MS-Office pakken især Excel.

Finance Manager - Accountors kandidatprofiler februar 2024

Finance Manager 

Uddannelse: Revisorassistent, Merkonom i Regnskab og HD-R(mangler 1. fag)

Erhvervserfaring
Kandidaten er revisions- og regnskabsuddannet, og har gradvis opbygget sin praktiske erfaring i roller som Bogholder, Regnskabschef, Administrationschef, Finance Manager og Accounting Manager. Kandidaten har erfaring med stort set alle discipliner indenfor regnskab og økonomistyring som f.eks. daglige regnskabsopgaver, afstemninger, controlling, forecast, budgetter økonomistyring, regnskabsaflæggelse, lønbehandling, moms samt administrative og HR relaterede opgaver. Kandidaten har desuden haft lead roller i optimering og udvikling af processer og arbejdsgange, herunder udvikling og optimering af ERP systemer, samt andre projekter, som udvikling af ledelse. Kandidaten modersmål er dansk, er flydende i engelsk både skriftligt og mundtligt.

Systemer
Kandidaten er systemstærk og har stor erfaring med bla. Axapta, Navision, Dynamics 365, e-conomic, Oracle, Hyperion, Acubiz, Dataløn, Visma-løn samt naturligvis MS Excel.

Debitorbogholder - Accountors kandidatprofiler februar 2024

Debitorbogholder

Uddannelse: Merkonom i regnskab, revision og skatteret samt regnskab og finans.

Erhvervserfaring:
Kandidaten er uddannet indenfor revision og har +5 års erfaring indenfor branchen. Igennem årene har kandidaten siddet i stillinger som regnskabsmedarbejder, royalty regnskabsfører, lønbogholder, bogholder og har qua de forskellige roller opnået en god regnskabsforståelse og erfaring indenfor bogholderiopgaver såsom med debitor herunder opfølgning, rykning, kreditvurdering, inkassosager, hensættelser, kreditor herunder betaling, ind- og udbetalinger, finans, lønkørsel, moms, diverse afstemninger og deltagelse i måneds- og årsafslutning.

De senest mange år har kandidaten været ansat som debitorbogholder og har siddet med hele paletten. Kandidaten har mange års erfaringer med mellemstore danske og internationale virksomheder indenfor forskellige virksomhedstyper og brancher. Kandidatens modersmål er dansk og kan begå sig på engelsk i skrift og tale. Kandidaten er interesseret i stillinger som debitorbogholder eller bogholder.

Systemer
Kandidaten primær erfaring med NAV 2017 Microsoft Dynamics. Har også erfaring med forskellige versioner af Navision, Lessor løn og er daglig bruger i Excel. Generelt har kandidaten nemt ved at sætte sig ind i nye ERP systemer.

Finance Business Partner - Accountors kandidatprofiler februar 2024

Finance Business Partner 

Uddannelse: Handels- og bankuddannet

Erhvervserfaring:
Kandidaten har solid erfaring med økonomistyring fra roller som Finance Business Partner, Senior Controller samt som Regnskabs- og økonomiansvarlig. Erfaringen er opbygget i mindre og mellemstore danske og internationale virksomheder, samt i finansiel virksomhed.

Erfaringen omfatter blandt andet måneds- kvartals og årsregnskab rapportering, budgettering, forecasting samt ledelses- og bestyrelsesrapportering. Har i sine roller fungeret som finansiel sparringspartner for forretningsledelsen i forhold til indtjening og budgetopfyldelse med ansvar for udarbejdelse af diverse analyser i den sammenhæng. Kandidaten har derudover opbygget god erfaring med at drive procesudvikling, optimering og implementering af nye værktøjer. Kandidatens modersmål er dansk, er flydende i engelsk i skrift og tale og er ganske habil også i svensk. 

Systemer
Kandidaten er systemstærk. Er superbruger i MS-Excel, rutineret i Power-BI og SAS samt har godt kendskab til e-conomic, og Visma.

Brug for assistance i økonomi eller lønfunktionen? Skriv til os herunder eller kontakt vores Sales Manager Jesper Ekstrand direkte

 
 

Kontakt

Share